Chili sin carne

Chili sin carne er en vegetarisk og vegansk udgave af den klassiske madret chili con carne som efterhånden er blevet en hyppig genganger i de fleste danske hjem. Denne chili sin carne har fyld af quinoa, bønner og majs, og den har smag af chili, kanel, paprika og mørk kakao. En rigtig vinterret, der helt sikkert vil falde i god jord på en mørk aften!

En traditionel chili con carne indeholder som regel bønner, tomat og løg, men ellers findes den i et utal af varianter – og sådan er det også med chili sin carne, der både kan laves med f.eks linser, bulgur eller som her: quinoa. Denne er en helt enkel udgave med bønner, majs og soltørrede tomater, men ønsker man et lidt sundere version, kan man spice den op med f.eks bladselleri eller gulerødder. Jeg er vild med gryderetter, man kan eksperimentere med, og som kan stå og passe sig selv på komfuret, så der er mere tid til at underholde sine gæster, få ordnet vasketøjet eller – nå ja – ligge på sofaen og slappe af, indtil maden praktisk talt serverer sig selv. En god gryderet er oven i købet som regel bedre dagen efter, så hvis man er på udkig efter en ikke så tidskrævende gæsteret, så er chili sin carne en særdeles god idé!Jeg serverer chili sin carne med tortillachips, creme fraiche, avokado eller ris, men den kan også spises helt, som den er.

Chili sin carne

Opskrift på chili sin carne

Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Det her er en af mine favorit veganske retter. Du får den her med masser af lækre ingredienser!

Ingredienser

  • 200 gram tørrede bønner lagt i blød natten over og kogt ca. 1 time (jeg brugte hvide bønner og borlotti bønner)
  • 2 spsk olie
  • 1 løg hakket
  • 3 fed hvidløg hakket fint
  • 3 blommetomater skåret i både
  • ½ rød chili hakket fint
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk usødet kakao
  • 2 tsk paprika
  • ½ tsk oregano
  • 1,75 dl quinoa
  • 1 dåse flåede hakkede tomater
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 7 dl vand + evt. lidt mere undervejs

Til afslutning



Sådan gør du

  • Varm olien op i en stor gryde ved medium varme og steg løg, hvidløg, tomat, chili og krydderierne i 2-3 minutter. Krydderierne skal steges af, men ikke brænde.
  • Tilsæt herefter quinoaen sammen med de flåede tomater, bouillonterningerne og vandet.
  • Lad chilien simre i 60 minutter ved lav varme.
  • Tilsæt evt. mere væske undervejs, hvis den koger for hurtigt ind – jeg tilsatte 3 dl vand efter 30 minutter.
  • 5 minutter inden servering tilsættes de soltørrede tomater, frosne majs og de kogte bønner. Smag til med salt og peber.
  • Serveringsforslag
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Serveringsforslag

Server som den er, eller top med avokado, tortillachips eller ris. Hvis du ikke er veganer så vil vi anbefale en god klat creme fraiche på toppen!

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce